Naturforbindelse & Koncert med Kvindeklang
I forbindelse med kurset ‘Naturforbindelse’ på Tisvilde Højskole er Vokalensemblet Kvindeklang blevet inviteret til at give koncert. Tilmelding / Info:
Events – Tisvilde Højskole
I februar 2025 stiftede Cathrine Legardh vokalensemblet Kvindeklang – et kor på 20 dedikerede sangere, der mødes ugentligt i Hellebæk. Koret har naturen som sit omdrejningspunkt og søger så vidt muligt ud under åben himmel, tæt ved skov og hav. Her, under trækronerne, arrangeres musikken – og ny musik bliver til. Kvindeklang arbejder både auditivt og intuitivt – uden noder og nedskrevne stemmer. Repertoiret spænder fra nordiske viser til hymner, folkemusik, jazz – og ikke mindst originalmusik, der igen udspringer af naturens rytme og årstidernes skiften. Publikum inviteres til fællessang undervejs.