Holbæk Jazzfestival: Cathrine Legardh Trio
Her er en enestående mulighed for at høre jazzsangerinden Cathrine Legardh i selskab med sine faste musikanter – nemlig pianisten Jacob Christoffersen og bassisten Jesper Thorn. Det bliver en inderlig, varm og sprudlende koncert – på klingende nordisk (læs; primært svensk og dansk), hvor Legardh fortolker et udpluk af de sange, hun holder allermest af. Der vil være musik af både ældre og nyere dato i grænselandet mellem jazz, folk og viser – et udpluk af Legardhs egne, helt nye danske kompositioner skrevet under trækronerne. Heriblandt en lille håndfuld tonesatte digte af Tove Ditlevsen samt et par uundgårelige Monica Zetterlund-klassikere. Velkommen til en musikalsk stund, hvor alt kan ske! www.legardh.dk
Lineup:
Cathrine Legardh (vokal)
Jacob Christoffersen (klaver)
Jesper Thorn (kontrabas)
fri entre!